Digitale færdigheder er ikke til at komme udenom. Derfor har vi gennem 1½ år arbejdet systematisk med at integrere IT literacy og digital kompetence i danskundervisningen på DU2. Vores mål er at udvikle nye metoder og en didaktik, så kursisterne lærer dansk med IT som redskab. Det spænder fra at få kontrol over en mousepad til effektiv feedback og kolaborativ læring. Og det hele bidrager til at give kursisterne langt flere handlemuligheder og mod💪.
Underviserne har udarbejdet en best practise, som er en klar bonus for kursisterne og de sammenhænge, hvor de kan begynde at agere som digitale borgere. Vi har lært så meget!
Ved vores webinar 25. august 2023 delte vi vores erfaringer med kolleger fra en række sprogcentre. Tak for jeres interesse og engagement🌺.
Vi vil gerne takke Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) for projektmidler, Louise Tranekjær fra RUC for værdifuld sparring og hjælp til fokusering, aktørgruppen på Sprogcenter Midt, Dorit Ahler, Lisbet Hjort, Mette Villadsgaard Toft og Julie Holst Rasmussen, samt alle de undervisere og kursister, der klør på med krum hals👏👏.