Horsens
Indbydende og uformelle lokaler, hvor du kan føle dig hjemme
Horsens
Motiverende læringsmiljø, hvor du har det sjovt mens du lærer dansk
Horsens
Moderne undervisningsteknologi så du kan arbejde effektivt med dine personlige mål

I hjertet af Horsens

Vores afdeling i Horsens ligger i hjertet af byen, kun 200 meter fra tog- og busstationen og lige overfor Campus Horsens.

Vi bor i en charmerende, historisk bygning, som engang var Horsens største fabriksbygning og hjemsted for Danmarks største produktion af fjernsyn. Fabrikken lukkede i 1979, og bygningen er nu renoveret, så den kan huse en moderne uddannelsesinstitution med attraktive lokaler og nyeste undervisningsteknologi.

I vores lobby på anden sal møder du et hyggeligt og uformelt miljø. Du bliver budt velkommen med et varmt smil i vores reception, som ligger side om side med vejledernes kontorer. Din vejleder hjælper dig med at blive tilmeldt og komme godt i gang. Vi har løbende optag, så du kan starte når det passer dig.

Vi lægger vægt på, at du lærer netop det dansk, du har brug for i din dagligdag, og at du bliver en del af vores dejlige sociale fællesskab.

Undervisning

Der sker altid noget på afdelingen i Horsens, for vi har kurser om dagen, om aftenen og om lørdagen.

Vores undervisningstider:

Dag 8.15-14.30 eller 9.00-15.00
Aften 17.00-19.50
Lørdag 9.00-13.15

Vi tilbyder

I Horsens tilbyder vi danskundervisning på alle danskuddannelser (DU1, DU2 og DU3) dag, aften og lørdag. Vi tilbyder også FVU-dansk og FVU-matematik.

Bestil tid til en samtale hos en af vores vejledere og hør mere om vores hold og dine muligheder for at lære dansk.

Her finder du os

Kontakt

Emil Møllers Gade 30, 2. sal, Horsens
kontakt@sprogcentermidt.dk
tlf: 76 25 99 25

Receptionen er åben
Mandag-torsdag 8.00-14.00
Fredag 8.00-13.00

VIA Horsens

Vi tilbyder danskundervisning til alle internationale studerende på VIA University College i Horsens.

Vi er specialiseret i at undervise internationale studerende på universiteter og andre højtuddannede.

I samarbejde med VIA tilbyder vi dig danskundervisning, så du lærer dansk, som du kan bruge på arbejde og i fritiden. Vi ved, at det danske sprog åbner dørene til en videre karriere i Danmark, og vi gør det muligt for dig at lære dansk, samtidig med at du kan passe dine studier.

Aktuelle tilbud til VIA-studerende

Som VIA-studerende kan du pt. vælge mellem følgende tilbud

  • KICKSTART
    Lær det mest basale og bliv klar til de første samtaler på dansk
    Du får 3 mdrs. webbaseret adgang til vores platform
  • Holdundervisning aften og lørdag på vores skole i Horsens
    Få sproglige færdigheder og forståelse for dansk kultur
    Undervisning på alle niveauer
    Du lærer sammen med andre på dit niveau
    Du får sociale relationer og bliver del af et sprogligt fællesskab
  • Danish Online – 100% online
    Få sproglige færdigheder og forståelse for dansk kultur
    Undervisning på alle niveauer
    Du lærer sammen med andre på dit niveau
    Du får fleksibilitet, fordi du kan deltage hvorfra det passer dig

Hold på Campus VIA

Til september starter vi igen hold på Campus VIA i samarbejde med VIA University College Horsens.

Tilmelding hertil åbner i august.

Undervisningen er tilrettelagt, så du kan lære det nye sprog samtidig med at du skal passe dine studier og fritidsjob. Du får den rette kombination af

  • undervisning på et hold med andre studerende, hvor du kan udvikle dine sproglige færdigheder i et positivt og socialt fællesskab
  • onlineundervisning med selvstudier, hvor du kan fordybe dig og træne dine sprogfærdigheder, når og hvor du vil.

Frivillig samtalepartner

Vi har mange frivillige tilknyttet vores afdeling i Horsens. De står altid klar til at hjælpe dig med at træne dine mundtlige danskfærdigheder gennem en-til-en samtale.

Afhængigt af dit niveau taler du eksempelvis med en frivillig om dansk kultur og samfund, hverdagsliv og andre emner, som interesserer jer begge.

Kan du ikke finde, hvad du leder efter?

Så kontakt os og vi vil svare dig hurtigst muligt.