Et nyt spændende samarbejde med AARHUS TECH i Viby er skudt i gang. Den nyopstartede IGU Lager og Logistik har fået en rigtig stærk start her i foråret.
Vores underviser i fagunderstøttende dansk, Mette, siger:
‘Det er en rigtig spændende undervisningsopgave, som tager udgangspunkt i kursistens konkrete sprogbehov, så uddannelse og sproglæring går hånd i hånd. Netop det er med til at gøre opgaven ekstra meningsfuld og givende, og vi arbejder helt kontekstnært og i praksis med sproget. Det giver en virkelig god forudsætning for læring…og ja, så er det også nogle helt andre hjælpemidler end computer, whiteboard og tuscher, man som lærer har brug for i hverdagen’ .
Dansk
English
