128 kursister blev i går fejret med rosende ord, røde roser og eksamensbeviser efter flot beståede danskprøver på Sprogcenter Midt i Horsens og Skanderborg. Det var en stor og glædelig dag fyldt med stolthed, smil og velfortjent anerkendelse!
Normalt er det de nyudklækkede kursister, der modtager blomster og gaver, men denne gang blev rollerne vendt lidt på hovedet. Nadeesha fra Sri Lanka havde nemlig brugt mange timer på at skabe et smukt kunstværk som en særlig tak til skolen og den tid, hun har haft her🧡.
Tusind tak til Nadeesha for den flotte og personlige gave, og et kæmpestort til lykke til alle de dygtige kursister, som med flid, vedholdenhed og hårdt arbejde nu kan fejre, at danskprøven er bestået. Vi ønsker jer alt det bedste på jeres videre vej! 🌹🎓

Dansk
English