Kursisten matches med en frivillig, og de mødes fast et par timer om ugen på eller udenfor sprogcentret. Fokus kan være vidt forskelligt. Lige fra gode snakke om hverdagslivets udfordringer til lektiehjælp eller udbygning af kendskab til lokalområdet, helt afhængigt af kursistens behov.
Faglig mentor
Kursisten matches med en frivillig, som vedkommende deler erhverv med. Fokus er på sprog og krav i forhold til deres fælles erhverv. De faglige mentorer rekrutteres gennem avisannoncer eller skolens netværk, fx. Dansk Lægeforening, VIA eller Soroptimisterne. Forløbene er på ca. 6 mdr.
Samtalecafé
Et åbent tilbud til alle kursister med fokus på samtale og mundtlige sproglige kompetencer. Caféen foregår i læringscentret de fleste hverdage midt på dagen.
Lektiehjælp i læringscenter
Et åbent tilbud til alle kursister, som foregår i kursisternes skemasatte tid i læringscentret. De frivillige i denne del af tilbuddet er ofte pensionerede lærere. Fokus kan være på alt, hvad kursisten har brug for hjælp til.
Aftenstudiecafé
Et åbent tilbud til alle kursister, der foregår i forbindelse med aftenundervisningen. Her er der fokus på lektiehjælp, samtale, hjælp til IT og lignende. Kursisterne kan også få hjælp til Ugens Opgave, hvis der er behov for det.
Vi anvender cookies for at sikre, at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge sitet antager vi, at du er indforstået med dette.OkPrivatlivspolitik