Sådan starter du

På Sprogcenter Midt tilbyder vi fleksibel og erhvervsrettet danskundervisning. Du kan gå til undervisning om dagen, om aftenen, om lørdagen og i ferier.

HVEM kan lære dansk hos os?

Du kan få danskundervisning, hvis

  • du er over 18 år, har opholdstilladelse i Danmark og et dansk CPR-nummer

eller

  • du bor i Europa, men arbejder i Danmark

Hvis du har boet i Danmark i mere end 3 år, så har du måske ikke mere ret til Danskuddannelse. Så er FVU-dansk et godt tilbud til dig. Du kan læse mere om FVU her.

HVORDAN tilmelder du dig?

Du skal kontakte dit jobcenter eller din kommune (se kontaktliste på denne side). Jobcentret/kommunen vil herefter kontakte sprogcentret og tilmelde dig. Når vi har fået din tilmelding, vil vi indkalde dig til samtale med en vejleder.

Hvis du har brug for mere information inden du tilmelder dig, så kontakt en af vores vejledere og hør mere om dine muligheder (se kontaktoplysninger her på siden).

HVOR LÆNGE kan du gå til dansk?

Hvis du arbejder eller studerer i Danmark, er du fra januar 2018 omfattet af reglerne om klippekort til Danskuddannelse. Det giver dig ret til Danskuddannelse i op til 3½ år. Klippekortet er gyldigt i 5 år. Der er i alt 6 klip, ét til hvert modul. Modultesten skal være bestået inden for det antal måneder, der knytter sig klippet. Med klippekortet kan du kun holde pause mellem to moduler, ellers løber tiden.

Det er meget vigtigt at du kender reglerne for klippekortet. Læs mere om klippekortet på dansk, engelsk, polsk og rumænsk her.

Hvis du ikke har mere ret til danskuddannelse, så kan du stadig gå til FVU-dansk.

HVAD koster det?

Danskundervisningen er gratis for dig. Det er din kommune, der betaler udgiften. En danskuddannelse har en værdi af op til kr. 20.000 pr. modul.

Hvis du er flygtning, familiesammenført eller au-pair, skal du heller ikke betale depositum.

Hvis du er arbejder eller studerer i Danmark, skal du betale et depositum, før du kan begynde. Pengene kan du få tilbage, når du stopper med din danskuddannelse.

Kontaktliste jobcentre

Du skal kontakte jobcentret i din kommune, før vi kan tilmelde dig til danskundervisning.

Nedenfor er en kontaktliste for vores område.

 

Jobcenter Horsens

Samsøgade 3
8700 Horsens
Tlf: +45 7629 4700
Mail: jobcenter@horsens.dk

 

Jobcenter Skanderborg

Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Tlf: +45 8794 7839
Mail: jobcenter@skanderborg.dk

 

Jobcenter Silkeborg 

Drewsensvej 60
8600  Silkeborg
Tlf: +45 2339 5896
Mail: mbo@silkeborg.dk

 

Jobcenter Odder

Rådhuset, Rådhusgade 3
8300 Odder
Tlf: +45 8780 3787
Mail: jobcenter@odder.dk

 

Jobcenter Hedensted

Niels Espes Vej 8
8722 Hedensted
Tlf: +45 7975 5400
Mail: jobcenter@hedensted.dk