FVU-Dansk

FVU-Dansk er for dig, der gerne vil blive endnu bedre til at læse, stave og skrive dansk.

  • Har du opbrugt din ret til danskuddannelse?
  • Har du brug for et gratis tilbud om dansk?
  • Er du i arbejde og støder på sproglige vanskeligheder i din hverdag?
  • Eller ønsker du at forberede dig til et uddannelses- eller kursusforløb?

Så kan vi hjælpe dig med FVU-undervisning. FVU står for Forberedende Voksen Uddannelse.

Hvad lærer du på FVU-Dansk?

  • Du bliver bedre til at læse hurtigt og du får større ordforråd
  • Du lærer at stave ord korrekt ved at kende bogstavernes lyde og staveregler
  • Du forstår dansk grammatik bedre, så du kan skrive tekster til forskellige situationer

FVU-Dansk på flere niveauer

Vi tilbyder FVU-Start og FVU-Dansk trin 1-4. I undervisningen tager vi udgangspunkt i, hvad du har brug for.

FVU-undervisning er gratis.

FVU-Start

FVU-Start er for dig, der kan dansk på niveau med Danskuddannelse 1 modul 6. På dette niveau lærer du mundtlig og skriftlig dansk. FVU-Start gør dig klar til trin 1.

FVU-Start er på 40-80 lektioner.


FVU-Dansk 1-4

På alle fire trin arbejder du med dansk hverdagssprog. Du lærer at stave ord, at læse og forstå tekster og at skrive og bruge tekster.

Teksterne kan for eksempel være vejledninger, beskeder, breve, e-mails, blade og aviser eller tekster fra din egen arbejdsplads.

Du begynder på det trin, der passer til dig. Hvert trin er på 40-80 lektioner. Efter hvert trin går du til en trin-prøve.

Før du kan starte til FVU, skal du screenes. En screening er en lille test, som viser dit niveau.

Du skal kunne lidt dansk for at deltage i FVU. Før du kan starte, skal du snakke med vores vejleder på dansk.


Flere muligheder med FVU-dansk

FVU-dansk trin 4:

  • Giver dig mulighed for at blive optaget på en erhvervsuddannelse
  • Kan du bruge i ansøgning om statsborgerskab

FVU-dansk trin 2:

  • Kan du bruge til at ansøge om permanent opholdstilladelse

Tilmelding

Før du kan starte på FVU, skal du til en lille test som viser dit niveau. Kontakt os, hvis du vil vide mere eller tilmelde dig.

Undervisningssted

Vi tilbyder FVU-Start og FVU-Dansk i Horsens, Silkeborg og Skanderborg.

FVU-hold i Horsens
FVU-hold i Silkeborg

Åben pdf for at se hold.

FVU-hold i Skanderborg

Vi samarbejder med