To Integrationspriser uddelt

Hver translokation er en festdag – også denne gang i både Silkeborg, Skanderborg og Horsens

Ud over de mange glade kursister, som fik deres velfortjente eksamensbeviser, blev der i år uddelt Integrationspriser i Silkeborg og Horsens.

Silkeborg

I Silkeborg går prisen til Combitherm A/S i Them. Denne virksomhed tager et stort ansvar for at integrere nye syriske borgere på arbejdspladsen og markerer sig i øvrigt med en stor rummelighed. Der er tid til at oplære nye medarbejdere og afklare spørgsmål, og der er mange sociale arrangementer, som bidrager til at inddrage de seks syriske ansatte på arbejdspladsen.

I år er Combitherm begyndt med danskundervisning på jobbet, delvist i arbejdstiden – også for at hjælpe integrationen og den daglige forståelse på vej. Det foregår to eftermiddage om ugen.

Horsens

I Horsens går prisen til DSV’s afdeling på Egeskovvej 4 i Horsens. Her har 25 udenlandske medarbejdere i efteråret modtaget danskundervisning, som virksomheden betaler. Dette er en unik mulighed – ikke kun bliver sammenholdet på arbejdspladsen og tilhørsforholdet til DSV styrket.

Med danskundervisning på arbejdspladsen opfylder DSV også ét af medarbejdernes store ønsker, nemlig at lære dansk på en måde, så det balancerer i arbejdsliv og fritid. Medarbejderne får dermed en stor håndsrækning i forhold at skabe sig et godt liv i Danmark.

Uddeling af Sprogcenterpriser

Desuden blev der også uddelt Sprogcenterpriser til fem kursister i Horsens og Skanderborg. Prismodtagerne var denne gang Darin Pomee, Nancy Bluku Dziedzorm, Mohamad Issa, Solomon Mogos samt Turkia Ibrahim.

Alle fem får denne anerkendelse for at vise gå-på-mod og viljestyrke, når det gælder om at lære det svære, danske sprog – og alle er kommet langt, selvom forudsætningerne kan være svære.

Mohamad, Combitherm A/S

Ahmed, Combitherm A/S

Claus Wessel, DSV

Darin Pomee og Nancy Bluku Dziedzorm


dec, 2018

Tags: , , , ,