Nyhedsoverblik

International Festival

Musik, dans og mangfoldighed!

Sprogcenter Midts kursister var med til at fejre International Festival Horsens den 13. maj 2016.

Fra Kuben på Søndergade lød der eftermiddagen igennem musik og sprog fra mange verdenshjørner. Folkedans fra Slovakiet, sang og guitar fra Spanien og festlig kurdisk musik og kædedans.

Sprogcentrets erhvervsteam havde inviteret personer fra flere virksomheder i Horsens til at deltage i en jobsamtale-event ’den omvendte jobsamtale’. Her blev repræsentanter for virksomhederne interviewet af et panel af unge kursister om, hvad virksomhed kan tilbyde en medarbejder med udenlandsk baggrund.

Joel Kjellander, Production Coordinator hos Pressalit, var en af dem der tog udfordringen op og mødte op til jobsamtale med de unge kursister.

– Den omvendte jobsamtale var en rigtig god oplevelse. De 4 unge havde lavet et super fint stykke arbejde, og jeg følte mig godt modtaget. De var interesserede og lyttede og jeg følte at de var godt forberedte. De var gode til at holde samtalen i gang og til at stille nogle gode og relevante spørgsmål til mig, fortæller Joel efter samtalen.

Også fra Danish Crown og Rema 1000 stillede repræsentanter veloplagte op til den omvendte jobsamtale og blev interviewet af vores kursister.

Panelet af unge kursister bestod af (fv) Fatema Mohammad fra Syrien, Liza Dalidovich fra Hvide Rusland, Hong Nguyen fra Vietnam og Hekmat Zada fra Syrien. Her sammen med Joel Kjellander fra Pressalit.

Festivalen bød også på Horsens International Football Cup (HIFC), som var en sjov og hyggelig fodboldturnering med fokus på at skabe sammenhold på tværs af nationaliteter og kulturer. Sprogcentrets hold vand guld.


maj, 2016