Nyhedsoverblik

De lærer at tale med patienter

I vinter fortalte vi om lægerne Ali og Ali, som var godt i gang med at lære dansk på Sprogcenter Midt i Horsens. De to irakiske læger og deres familier er flyttet til Danmark for at arbejde som læger, og her er sproget lige så vigtigt som det faglige.

Dengang efterlyste de at kunne tale ”lægedansk” med en dansk læge, som kunne fungere som faglig mentor og forklare dem de danske ord og begreber – og det kom på plads kort efter. Sprogcenter Midt tog kontakt til Lægeforeningen, som skaffede den rigtige kontakt.

Allerede midt i februar begyndte de, sammen med Mustafa Zahid, på faste mandagsmøder med pensioneret urolog Poul Frimodt-Møller, der i mange år arbejdede på Fredericia Sygehus. På Sprogcentrets forespørgsel blev han kontaktet af Lægeforeningen, der spurgte om han ville hjælpe, og sagde straks ja.

-Jeg kunne hurtigt konstatere, at alle tre er vældigt godt uddannede, så det faglige er på plads. Men det er meget vigtigt også at kunne tale med patienterne. Ikke kun ved at kende de forskellige ord for sygdom og sundhed på dansk, men også ved at kende det forhold, danske læger og patienter har til hinanden, siger han.

Alle tre læger håber at kunne arbejde i det danske sundhedssystem i løbet af 2020, når sproget er på plads, og når de har bestået den praksisprøve, der skal til.

-Vi er vant til at forklare os over for patienter. Men det er tydeligt, at danske patienter ved meget mere om sygdomme end f.eks. i Irak. Danskerne læser meget på nettet, før de går til lægen, siger Mustafa Zahid, som har et speciale i hjertemedicin med hjemmefra. Det er dog ingen garanti for, at han med tiden kommer til at arbejde inden for netop dette område.

Ali Abduljabbar har også lagt mærke til, at forholdet til patienterne er helt anderledes i Danmark.

-Det har også med tradition at gøre. I Danmark stiller de mange flere spørgsmål, og det skal vi kunne svare på, samtidig med at vi skal kunne alle de faglige udtryk. Det er ikke nok at kende dem på engelsk eller latin, når patienten spørger, siger han.

For Poul Frimodt-Møller er det vigtigt, at de tre udenlandske læger også får et indblik i det danske sundhedssystem og den interne hospitalsjargon i f.eks. journalerne.

-F.eks. skal det altid noteres, hvis vi lytter til en patients hjerte, men fordi man ikke gider skrive hele betegnelsen, skriver vi bare ”st.c.”. Det er så blevet et udtryk, man også bruger i talesprog – men den slags står jo ikke i hverken ordbogen eller i lærebøgerne, siger han.

De lægelige udtryk har de bl.a. vendt gennem en bog fyldt med patient-cases, som Ali Mejren har haft med flere gange. Cases, der spænder meget vidt på det medicinske område.

-Lige nu ved vi ikke, hvad vi skal arbejde med, når vi får job, så det er vigtigt at kende så mange udtryk som muligt. Her har vi fået en masse ud af at snakke med Poul, som har stor erfaring – ja, og så har vi også talt om alt muligt andet. Hverdagen i Danmark og de mange helligdage i foråret og meget mere. Det er vigtigt for at kende det land, vi nu bor i, siger Ali Mejren.

Poul Frimodt-Møller har stor tillid til, at de irakiske læger kan løfte deres opgave, når den dag kommer.

-Det faglige er helt på plads, men fremfor alt gør det et stort indtryk både på kolleger og patienter, hvis man taler sproget godt. Det er vigtigere end mange lægefaglige ekstrakurser, siger han og tilføjer, at han gerne fortsætter som faglig mentor for lægerne i Horsens efter ferien:

-Efterhånden er det her ikke bare fagligt, det begynder at blive venskab, siger han.

4 læger øver “lægedansk”


jun, 2019

Tags: ,