Nyhedsoverblik

Dansk på arbejde 1 til 1

Mentorhjælp til arbejdspladskultur og sprog

Et arbejde er en stor hjælp til at lære dansk – men derfor kan der stadig være brug for at have fokus på at styrke sproget. Her kan en sprogmakker eller en sprogmentor være en god hjælp.

En sprogmakker er en kollega på arbejdspladsen, som er tæt på den udlænding, der har brug for sparring. Sprogmakkeren underviser ikke, men taler om jobbet og alt muligt andet, efterhånden og i det omfang, der er brug for det i hverdagen.

En sprogmentor er en lærer fra Sprogcenter Midt, der – som regel én gang om ugen – giver enetimer på arbejdspladsen i de ord og vendinger, der er typiske netop her. Underviseren har en plan for forløbet og udnytter sine pædagogiske værktøjer til at sætte en retning for indlæringen.

Her kan du møde både en sprogmakker og en sprogmentor, som har hjulpet Tuan fra Vietnam og Khuma fra Nepal til en lidt lettere hverdag på deres respektive arbejdspladser.

Lagerchefen er Tuans sprogmakker

Lagerarbejde kan være en genvej til at tale og forstå dansk bedre. I hvert fald, hvis man har en fast sprogmakker i hverdagen – og det har Tuan Anh, der hver dag møder ind på lageret hos møbelgrossisten Preform i Horsens.

Her kan han bruge sin erfaring fra tidligere lagerarbejde i Danmark. Samtidig har han en fast makker i lagerchef Jeppe Sander. De to følger hinanden tæt det meste af dagen, og har gjort det siden begyndelsen af efteråret, hvor Tuan påbegyndte sit forløb på 13 uger på Fuglevangsvej.

-I begyndelsen sagde jeg nok ikke så meget. Men det bliver bedre, også i pauserne. Vi kan tale om vejret, om familien og børnene og hvad vi laver i weekenden, fortæller Tuan, der tydeligt kan mærke, at hans danskkundskaber bliver forbedret af jobbet og den faste sprogmakker.

-Vi fører ikke dybe samtaler om alt muligt, mens vi arbejder, men vi taler om arbejdet og hvad vi skal lave. Vi pakker stole, tømmer paller, sorterer kasser og tjekker varerne for fejl – den slags, forklarer Jeppe Sander, der ikke oplever sproget som en barriere.

-Nej, ikke længere. Det var det måske lidt i starten, men Tuan er blevet mere åben og han forstår mere og mere. I begyndelsen bad jeg ham nogle gange gentage, hvad jeg sagde, men det er ikke ret tit nødvendigt længere, siger lagerchefen.

Tuan taler ikke dansk derhjemme, og derfor er han glad for sin faste følgesvend på det 3.500 m2 store lager. Det skriftlige kan fortsat være svært, f.eks. helt at forstå en pakkeseddel, men der sker fremskridt hver dag, understreger han.

Om Tuan når at pakke et vognlæs selv, inden hans jobforløb slutter til nytår, ved Jeppe Sander ikke.

-Det kunne være en målsætning. Det vigtigste er, at han bruger sproget og at han bliver mere sikker hver dag, siger han og tilføjer, at Tuan – som mange andre – kan opleve dansk humor som en udfordring.

-Ironi og sarkasme kan være svært nok i forvejen – og især, hvis sproget ikke sidder helt fast endnu, siger han med et smil.

Sang og sandkasse-snak med en mentor

Målrettede samtaler på dansk ude på arbejdspladsen – sådan har det været for 50-årige Khuma Devi Ghimire fra Nepal at have en sprogmentor.

Hele efteråret har hun i en time om ugen talt og øvet dansk sammen med sin faste sprogmentor fra Sprogcenter Midt, Eva Endel. Et forløb, hvor hvert møde har haft udgangspunkt i hendes hverdag i vuggestuen Rytterkilden på Hybenvej i Horsens.

Her leger og synger hun med børnene på Mariehønse-stuen, og de ugentlige møder med Eva Endel har øget hendes forståelse og ordforråd – ikke mindst de ord, der går igen i vuggestuens hverdag.

-Vi taler om flyverdragter, sandkassen, sovetider og gynger, siger Khuma og Eva Endel supplerer:

-Der har været tydelige fremskridt siden vores første møde. Khuma er gået fra at sige enkelte ord til at tale i hele sætninger, og hun fortæller mere og mere om sig selv, om arbejdet og om hendes familie, forklarer sprogmentoren.

For hende var udfordringen, at der ikke findes et materiale til danskundervisning rettet direkte mod et job i en vuggestue. Derfor måtte Eva Endel selv opfinde sine hjælpemidler, samtidig med at hun lavede en plan for, hvordan de 13 uger skulle forløbe. Det har sikret, at der har været en retning og en struktur på hver enkelt time.

-Vi har brugt en del billeder til at tale ud fra, men vi har også talt om børn og børnebørn. De seneste uger har vi talt om den kommende jul og hvordan vi fejrer det – også med juletræ i vuggestuen – og Khuma har lært danske julesange, fortæller Eva Endel.

Netop at synge elsker Khuma, og sangbogen med børnesange griber hun ofte fat i – det er nemlig ikke kun børnene, der lærer noget ved at synge om hjulene på bussen, der drejer rundt.

De faste timer med en sprogmentor har dermed klart gjort hendes arbejdsdage lettere, siger hun.

-Jeg forstår meget, men nu har jeg fået flere ord og jeg kan bedre sige, hvad jeg mener, siger Khuma.

 

Vil du vide mere om sprogmentor og –makkerordningen, kan du kontakte afdelingsleder for Erhverv og Unge, Margot Skyum, på 76 25 99 20 eller margot.s@sprogcentermidt.dk.


nov, 2016