FVU-start og FVU-læsning

FVU-start og FVU-læsning er for dig, der kan noget dansk, men gerne vil lære mere, fordi du måske:

  • gerne vil blive bedre til at stave og skrive mere korrekt på dansk
  • er i arbejde og støder på sproglige vanskeligheder i din hverdag
  • ønsker at forberede dig til en uddannelse eller et kursus
  • har opbrugt din ret til DU-Dansk

FVU på flere niveauer

Vi tilbyder FVU-start og FVU-læsning trin 1-4. I undervisningen tager vi udgangspunkt i, hvad du har brug for.

  • Du bliver bedre til at tale dansk (FVU-start)
  • Du bliver bedre til at læse hurtigt og får større ordforråd
  • Du lærer bogstavernes lyde og stavereglerne og bliver bedre til at stave ord korrekt
  • Du bliver bedre til at skrive tekster til forskellige situationer og til at forstå dansk grammatik.

FVU er gratis.

 

Læs mere om:

 

FVU-start

FVU-start er for dig, der kan dansk på niveau med Danskuddannelse 1 modul 6. På dette niveau lærer du mundtlig og skriftlig dansk. FVU-start gør dig klar til trin 1.

FVU-start er på 40-80 lektioner.


FVU-læsning trin 1-4

På alle fire trin arbejder du med dansk hverdagssprog. Du lærer at stave ord, at læse og forstå tekster og at skrive og bruge tekster.

Teksterne kan for eksempel være vejledninger, beskeder, breve, e-mails, blade og aviser eller tekster fra din egen arbejdsplads.

Du begynder på det trin, der passer til dig. Hvert trin er på 40-80 lektioner. Efter hvert trin går du til en trin-prøve.

Før du kan starte til FVU, bliver du screenet af vores vejleder. En screening er en lille test, som viser dit niveau.


Muligheder med FVU

FVU-læsning trin 4:

  • Du kan du søge optagelse på en erhvervsuddannelse, når du har trin 4
  • Du kan med fordel bruge trin 4 i ansøgning om dansk statsborgerskab

FVU-læsning trin 2:

  • Du kan med fordel bruge trin 2 i ansøgning om permanent opholdstilladelse

Vi samarbejder med: 

SCU Campus, Skanderborg/Odder

TH. Langs HF og VUC, Silkeborg

Hvor?

Vi tilbyder FVU-start og FVU-læsning på vores skoler i Horsens, Silkeborg og Skanderborg.

Vil du vide mere eller tilmelde dig?

Før du kan starte på FVU, skal du til en lille test, som viser dit niveau.

Kontakt os på 76259925, kontakt@sprogcentermidt.dk eller direkte hos:

Horsens: Din vejleder eller Lisa Jo Enevoldsen

Silkeborg: Anne Skjoldan

Skanderborg: Laura Lemvig Krag