Find dit danskkursus

Danskundervisningen for internationale arbejdstagere og studerende på Sprogcenter Midt er bygget op af tre kurser, som du kan se i modellen nedenfor.

Du starter med DU-Dansk Basis. Vores vejleder inviterer dig til en samtale, før du starter for at finde det helt rigtige hold til dig,

DU-Dansk Basis afsluttes med en test. Herefter kan du vælge at gå videre på DU-Dansk Fortsat eller FVU-Dansk. Din vejleder vil hjælpe dig med at vælge det kursus, der passer dig bedst. Hvis du vælger FVU-dansk, skal din vejleder først vurdere dit danskniveau.

At lære dansk kræver en del hjemmearbejde og onlinelæring. Jo mere intensivt du arbejder med dansk, jo hurtigere kommer du igennem kurserne – og jo billigere bliver det for dig.

Dansk for flygtninge

Læs mere her

DU-Dansk Basis

DU-Dansk Basis er for begyndere og afsluttes med en test.

Det er individuelt, hvor hurtigt man lærer et nyt sprog. Det afhænger af din egen indsats i klassen og hjemme, med hjemmearbejde og online programmer. Derfor er prisen også individuel, men for de fleste kursister vil DU-Dansk Basis omfatte 2 eller 3 moduler. Et modul koster kr. 2000. Hvis du arbejder hårdt, kan du måske klare det på ét modul.

Når du starter, skal du også betale et depositum på kr. 1.250. Depositum betales via Selvbetjening.

Læs mere om DU-Dansk.

DU-Dansk Fortsat

Hvis du ønsker at opnå et højt dansk-niveau (både mundtligt og skriftligt), kan du efter DU-Dansk Basis fortsætte på DU-Dansk Fortsat.

DU-Dansk Fortsat (den store pakke) består af flere moduler, og der er en modultest efter hvert modul. Efter det sidste modul går du til den afsluttende Prøve i Dansk. Du får undervisning flere gange om ugen, og vi tilrettelægger din undervisning og dit skema efter dine ønsker og muligheder.

DU-Dansk Fortsat koster kr. 2.000 pr. modul. Den samlede pris afhænger af, hvilket modul du starter og slutter på.

Læs mere om DU-Dansk.

FVU-Dansk

Hvis din vejleder vurderer, at dit dansk-niveau er tilstrækkeligt efter DU-Dansk Basis, kan du fortsætte på FVU-Dansk.

FVU-Dansk (den lille pakke) består af fem trin: FVU-Start og trin 1–4. Hvert trin afsluttes med en trinprøve. Du får undervisning én eller to gange om ugen.

FVU-Dansk er gratis.

Læs mere om FVU-Dansk.