Amin går efter 7-tallet

En danskprøve med store perspektiver

Afslutningen af året er også tid for danskprøver for mange af kursisterne på Sprogcenter Midt. For nogle er det at gå til eksamen en helt ny oplevelse, for andre er den mere velkendt.
For Amin Bolandbakhsh, 33, er prøverne også særdeles vigtige. Han har brug for gode prøveresultater for at komme videre i sin stræben efter at blive godkendt som læge i Danmark.

-Jeg skal have 10 i mundtlig, 7 i skriftlig og 7 i læseforståelse for at få lov til at gå til den særlige medicinske prøve, som alle udlændinge skal bestå for at kunne arbejde som læge i Danmark, fortæller Amin, som har boet med sin kone i Danmark i godt to år. Han har arbejdet som praktiserende læge i Iran i ca. tre år, og drømmer om med tiden at blive urolog i Danmark.
Han har ingen problemer med, at han som iraner skal bestå nogle prøver for at kunne arbejde som læge.

-Patienterne skal være trygge, og det er det vigtigste. Det er også helt fint at stille krav om danskkundskaber. Men det er svært, fordi karaktererne skal stå på det samme eksamensbevis. Jeg må altså ikke bestå to af

dem nu og den tredje til næste år, og det forstår jeg ærligt talt ikke. Det kan faktisk koste mig mit job, at jeg skal bestå det hele i det samme forløb, siger Amin.

Dansk på sygehuset

Han bruger i disse dage og uger mange timer på at forberede sig til prøverne. Samtidig har han arbejde som assistent på Viborg Sygehus.

Jeg må tale med patienterne, opdatere journaler og assistere ved operationer, men f.eks. ikke udskrive medicin. Det er en mulighed, jeg er meget glad for; ikke mindst fordi jeg holder min viden ved lige, siger Amin.

Undervisningen på sprogcentret har han været meget glad for, men han slår samtidig fast, at den ikke kan stå alene.

-Det faglige dansk taler vi ude på sygehuset og sammen med patienterne. Det bedste resultat ville man få, hvis man lærte det grundlæggende dansk på sprogskolerne og så supplerede med intensiv danskundervisning ude på de enkelte sygehuse, foreslår Amin Bolandbakhsh, som generelt ikke har haft problemer med at tale med eller forstå de danske patienter.

-Der har været en enkelt, der bad om en dansk læge, og det er han i sin gode ret til. Men der er godt nok mange dialekter i Danmark, selvom det er et lille land. Der var én fra Sønderjylland, som sagde det samme både på vej ind og på vej ud af døren. Først bagefter fandt jeg ud af, at det var ”mojn” i stedet for ”hej”.