68 kursister i praktik

68 kursister klar til praktik

Klar Til Uddannelse (KTU) har fået en rigtig god start – og det første af tre spændende praktikforløb er godt i gang.

Det er lykkedes at skaffe praktikpladser til samtlige 68 kursister, som nu er i gang med 13 spændende uger på en række meget forskellige arbejdspladser i Horsens, Odder og Skanderborg, hvor de unge får masser af nye input og – forhåbentlig – bliver meget klogere på, hvilken retning de skal bevæge sig i fremover.

De 13 uger giver kursisterne og deres arbejdspladser bedre tid til at lære hinanden at kende, så de unge kan træffe bedre og mere kvalificerede valg om deres fremtid. Samtidig opbygger de et større kendskab til det danske arbejdsmarked, så de er bedre rustet til at tage ansvar for deres eget liv og deres egen uddannelse.

Den første praktikperiode slutter ved udgangen af uge 19.

Læs mere om KTU


feb, 2017