25 års jubilæum

25 år med et lille stykke verdenshistorie

Fredag 1. september har sprogcenterchef Lene Glyngø 25 års jubilæum. Det kvarte århundrede har rummet mange forandringer, både på og omkring sprogcentret.

Vi har bedt Lene sætte ord på den udvikling, hun har været en del af:

Hvad er den største forskel på sprogundervisning af udlændinge i dag og for 25 år siden?

Mine 25 år på sprogcentret fortæller faktisk et lille stykke verdenshistorie, for jeg startede med de vietnamesiske bådflygtninge, dernæst de iranske, så de bosniske og nu de syriske. Siden er der kommet et meget stort antal arbejdskraftindvandrere til fra mange forskellige lande, også højtuddannede, samt en stor gruppe internationale studerende. Vores målgruppe er blevet meget bred og det samme er vores opgave.

Hvad har været den mest positive forskel?

Først og fremmest er Dansk som andetsprog blevet et decideret fagområde med forskning og pædagogisk udvikling, og vores lærere er i dag uddannede inden for faget. Det har givet et kæmpe kvalitetsløft.

Vores opgave har også ændret sig i positiv retning. Før var parolen, at man først skulle lære dansk og siden i arbejde – hvis der var et arbejde at få. Nu handler det om selvforsørgelse hurtigst muligt, også selv om man næsten ikke taler dansk. Nu er der rent faktisk arbejde at få og vores arbejdsmarked er blevet mere gearet til udenlandsk arbejdskraft.

Vores vigtigste opgave på sprogcentret er derfor i dag at gøre undervisningen så erhvervsrettet som muligt, så vi på den ene side kan medvirke til, at vores deltagere enten kan få eller fastholde et arbejde, og at vi på den anden side kan være med til at sikre kvalificeret arbejdskraft til det lokale arbejdsmarked. Begge dele er en meget meningsfuld opgave.

Har vi mistet noget i løbet af de 25 år?

Som i så mange andre sektorer, er kravene til os blevet større, samtidig med at økonomien er blevet mere og mere presset. Det kræver et konstant fokus at levere bedre kvalitet til færre penge.
Det har også sine konsekvenser, men grundlæggende er man nok nødt til at kunne se det som en positiv udfordring.

Området har fået stadigt større politisk bevågenhed. Hvordan mærker du det i hverdagen?

Integration har altid været et hot politisk emne. Politikere vil jo gerne løse problemer og vise handlekraft. Derfor starter hver ny regering med at erklære den hidtidige integration for mislykket, hvorefter man leder efter nogle få – let forståelige – løsninger på komplekse udfordringer.

Resultatet er, at man skruer lidt på rammer og økonomi, og derfor kommer lovændringer på vores område som perler på en snor. Det er ikke et område, der er præget af stabilitet og forudsigelighed.

Hvad bliver den største udfordring bare de næste fem år?

Der er tre: Vi skal fortsat sikre vores kommuner en høj kvalitet og et tilbud, der matcher deres krav. Vi skal sikre de lokale virksomheder en kvalificeret arbejdskraft. Og vi skal sikre hver enkelt kursist de sproglige kompetencer, som er nødvendige for at få og fastholde et arbejde.

Hvad er helt afgørende for at kunne tilbyde og gennemføre en god danskundervisning?

Opbakning, tillid og tæt samarbejde med vores kommuner og dygtige medarbejdere. Vi har begge dele, og det gør en stor forskel!