| Specialundervisning |
|
|
Nogle kursister kan have svært ved at lære noget i den normale klasseundervisning, og Sprogcenter Midt har ekstra tilbud til denne kursistgruppe.
Vi begynder med en test Først skal vi finde ud af, hvad indlæringsvanskelighederne skyldes. Det gør vi ved hjælp af en test, der bliver gennemført på kursistens modersmål. Testen kortlægger, i hvilke situationer kursisten har problemer med at lære noget – og samtidig viser den også de styrker, kursisten har. Efter testen bliver der lavet en rapport, som indeholder anbefalinger af, hvordan vi bedst kan gribe undervisningen an i fremtiden. I nogle tilfælde vil det bedste være et særlig tilrettelagt tilbud hos Sprogcenter Midt, i andre tilfælde kan der blive tale om undervisning på en specialskole.
Samarbejde med ASV Sprogcenter Midt har gennem flere år samarbejdet med ASV-Horsens (Akademi for Specialundervisning for Voksne) om denne type kursister. Det betyder, at vi kan trække på den store ekspertise, som ASV har, og lærerne fra ASV kan komme på sprogcentret og undervise.
Kontakt: Hvis du vil vide mere om vores specialundervisning, kan du kontakte en af vores vejledere: |





