|
Sprogcenter Midt har to jobguider. Du kan se dem her. Jobguiderne tilrettelægger praktikker for skolens kursister
Hvis du gerne vil i praktik på en arbejdsplads, skal du på forhånd have tænkt over, hvad du gerne vil bruge praktiktiden til:
- Vil du lære noget om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer?
- Vil du lære noget om et bestemt fag?
- Vil du ind på en arbejdsplads for at få kontakter, så det bliver nemmere at finde et fast arbejde senere?
- Vil du arbejde sammen med danskere, så du kan øve dig i at bruge sproget?
For alle typer af praktikophold gælder, at du skal kunne en del dansk, før du kan få udbytte af det. Vi anbefaler, at du mindst er på modul 3. Og for alle typer af praktikophold gælder, at
- Opholdet varer fra en til tre måneder
- Du er i praktik på dage, hvor du ikke har undervisning på sprogcentret
- Du får ikke løn under praktikken
Jobguiderne tilbyder også:
- Generel vejledning om job og uddannelse,
- Hjælp med at skrive jobansøgninger og CV’er,
- Hjælp med at søge om anerkendelse af din udenlandske uddannelse ved Styrelsen for International Uddannelse.
Som kursist ved sprogcentret kan du altid få en samtale med en jobguide.
Sprogcenter Midt har været med til at udvikle og afprøve metoder til sprogpraktikker og brug af sprogmentorer på arbejdspladser i Horsens og Silkeborg. Udviklingsarbejdet er udført i samarbejde med Bifrost, Mentor Company og de lokale jobcentre. Læs om erfaringerne her
|